Japantur - dagbog uge 7-8, - 2015

Så er vi tilbage i Japan for at finde koi til den kommende sæson

Denne gang starter turen i den modsatte rækkefølge end de sidste par år nemlig i det sydlige, faktisk startede jeg helt nede på Kyushu Island som er den sydligst af de 3 hoved øer i japan. De 3 øer kaldes Hokaido, Honshu og Kyushu.
I modsætning til Danmark hvor det ikke er så koldt som normalt på denne årstid, så plejer der at være omkring 14 til 16g.C på Kyushu her i februar. Men lige nu er der kun ca. 3g. C og det blæser meget så det føles rigtigt koldt, og jeg der glædede mig til at skulle ned i varmen…..:-)

Den første avler i dag er Ueno Koi Farm. Ueno er meget kendt for hans Showa, og var førhen kun en Showa Ueno Koi Farm. Men som han siger bare fordi noget går godt, så betyder det ikke at man ikke må prøve andre veje. Derfor er Ueno nu igennem de sidste år også begyndt at avle kohaku og sanke.

Lidt inspiration fra dagens høst hos Ueno Koi Farm.

Den næste og sidste avler i dag er Okawa Koi Farm
Okawa kalder sig for Go sanke avler hvilket betyder Kohaku, Sanke og Showa avler, men sådan ser virkeligheden ikke helt ud, ikke at de ikke avler Go sanke men der er meget mere at komme efter på denne farm. Her kan nævnes Shiro Utsuri som er avlet på en ren Shiro Utsuri blodlinie og ikke som så mange andre avlere der bruger en kombination af Showa og Shiru Utsuri blod.  
Nævnes skal også deres Ochiba Blodlinie samt deres Karashigoi, hertil kommer der så alt det andet som Okawa brødrene avler fordi de stadig synes det er sjovt at prøve nye varianter.

Lidt inspiration fra dagens høst hos Okawa Koi Farm (se Nedenstående billeder)

 

Søren
Det sydlige Japan

Lørdag d. 14-02-2015

I dag gik turen til Hiroshima hvor vi startede hos Omosako Koi Farm. Omosako Koi Farm er den mest kendte Shiro Utsuri avler i verden. Dels på grund af at de var de første der vandt the grand champion på all Japan Koishow, men også at de for år tilbage kun avlede denne ene variant.  Men som jeg nævnte igår er der stor forskel på hvilken blod linie de forskellige avlere bruger til at avle Shiro Utsuri .Idag bruger Omosako Koi Farm en kombination af Shiro Utsuri og Showa blod og er af samme grund nu også begyndt at avle showa og ikke kun hvide og sorte fisk. Jeg elsker at komme på denne farm, for her gør de alt for at alle føler sig godt tilpas og jeg ved at de mange kunder der har været med i Japan vil give mig ret.

Her er lidt inspiration af dagens køb hos Omosako Koi Farm  først et foto af HQ Tosai Handpick men også billeder af 3 helt unikke Hq Nisai (se nedenstående billeder)

Turen gik herefter videre til Takigawa Koi Farm. Takigawa var selv i gang med at selektere i hans Tategoi så denne gang måtte vi mere eller mindre klare os selv, hvilket ikke var så svært da han havde forberedt vores ankomst. Takigawa er Go sanke avler men ligesom Okawa brødrene så er Takigawa´s liv stort set ikke andet end Koi, og derfor finder Takigawa også det sjove i hverdagen ved at avle forskellige andre varianter en Go-sanke, og se hvordan disse måtte udvikle sig.

Lidt Inspiration fra dagens køb hos Takigawa Koi Farm. Jeg undskylder meget at alle billederne af tosai er blevet så over belyst, var ikke lige opmærksom på at solen var helt fremme på dette tidspunkt. ( se nedenstående billeder)

Det sidste stop i dag var Sakai Fish Farm (Sakai FF) Jeg havde faktisk glædet mig til dette besøg, da det efterhånden er7 år siden jeg sidst besøgte Sakai FF. Da vi ankom til Farmen blev vi modtaget med åbne arme og vist rundt så vi kunne skabe os et overblik (hvilket du ikke bare gør på denne Koi Farm da det er verdens største), Men desværre var der helt udsolgt af tosai for handpick og da jeg spurgte om priser på nisai koi som var til salg snakkede vi Koi i én pris klasse fra 300.000 yen og op efter, så vi valgte at sige tak for kigget og på gensyn næste gang.

Se billeder fra Sakai

Søren
Okayama
Japan

Søndag d. 15-02-2015

I dag kørte vi tidligt fra hotellet da dagens jagt starter på Matsue Koi Farm en tur på ca 2 timer.
Matsue er en af de Koi Farme der har udviklet sig mest i gennem den tid hvor jeg har besøgt dem, både på godt og ondt. Jeg besøgte farmen første gang i 2005 og dengang var det bare en lille ukendt lokal Koi Farm langt væk fra alting, dengang avlede Matsue Koi Farm mange forskellige varianter og der var næsten altid mulighed for at gøre et kup. I dag har Matsue skabt sig et navn, farmen er vokset til det 3 dobbelte og der avles kun Go sanke koi. Og det er blevet cool business. Men ret skal være ret for det er stadig et rart sted at komme og kvaliteten på deres koi fejler bestemt ikke noget.

Lidt inspiration fra dagens høst på Matsue Koi Farm.

Fra Matsue gik turen videre til Taniguchi Koi Farm nær Hiroshima, Taniguchi er en ung avler der gjorde sig kendt på Wakagoi Show i 2009 ved at vinde prisen Best of all (Overall Champion). Herfra tog han skridtet videre til at blive fuldtids koi avler og startede hans Koi Farm, Taniguchi gør ting på hans egen måde og det må siges at give resultat. Billederne nedenfor taler for sig selv.

Billeder fra Taniguchi Koi Farm.

Den sidst avler i dag er Momotaro Koi Farm. Men hvad kan jeg sige er at enten kom vi for sent eller så kom vi et par dage for tidligt, for de havde solgt ud af tosai, ikke at de ikke havde tosai men de er først lige begyndt at selektere den næste sektion og først her efter komme der igen tosai til salg. Så der blev desværre ikke prikket Jumbo Tosai på Momotaro Koi Farm denne gang.

I morgen bliver rejse dag. Da jeg nu rykker videre op til Niigat hvor jeg starter tirsdag morgen,
så der kommer ingen dagbog i morgen.

Søren
Okayama
Japan

Tirsdag d. 17-02-2015

Så er jeg kommet til Niigata og dagen i dag er mest gået med at skabe mig et overblik hvor jeg kan finde de rigtige varianter af koi. Samtidig med at pris og kvalitet hænger sammen. Der er heldig vis ikke så langt at køre imellem avleren. Så det foregår på den måde, at vi køre rundt til avleren og tager et hurtigt kig i karrerne og ser hvad der er til salg og køre videre til næste avler.
Jeg har altid sagt at det kan være lige meget på hvilken tid man komme til Niigata, for der er altid koi til salg, men jeg må indrømmer at dette måske ikke er helt rigtigt. For jeg har aldrig oplevet at så mange avler der har solgt ud af deres koi på så tidligt et tidspunkt som midt i februar, nok om det…;-)

Jeg har som sagt besøgt rigtig mange avlere i dag men der var et par steder hvor jeg var nød til prikke koi inden vi kørte videre, det første sted var på Oofuchi Koi Farm.

Inspiration af koi fra Oofuchi Koi Farm

Det andet sted hvor jeg også fik prikkede lidt koi var på Miyaishi Koi Farm, Her fandt jeg en helt unik Gin Showa jeg bare måtte have med til Danmark.

Inspiration af koi fra Miyaishi Koi Farm

Søren
Nagauka
Niigata

Onsdag d. 18-02-2015

Dagen i dag har igen været en dag med masser af besøg hos de forskellige koiavlere.  Jeg tror bare at jeg vil nøjes med at vise lidt af de indkøbte koi fra i dag.

Lidt inspiration far dagens indkøb

Søren
Nagauka
Niigata

Torsdag d. 19-02-2015

I dag gik turen til Nagoshi Koi Farm, denne farm plejer vi normalt at besøge når vi køre i bil fra Niigata til Okayama eller omvendt, da farmen ligger på vejen. Men på denne tur tog jeg toget op til Niigata. Men da Nagoshi Koi Farm ligger et godt stykke væk fra Niigata. Der for tog vi toget, en tur på ca. 2 timer, og blev hentet på stationen.
Nagoshi er en Go sanke avler, men er måske mest kendt for hans Asagi. Da han med denne variant har vundet flere store priser på All Japan Koi Show. Men i dag var det ikke Asagi, jeg var på jagt efter men Go-sanke og Mukashi/yamabuki Ogon.

Inspiration fra Nagoshi Koi Farm.

Søren
Nagauka
Niigata

Fredag d. 20-02-2015

Så blev det den sidste dag på denne tur, hvilket jo er godt nok set i lyset af indkøbte koi, for jeg har næsten fundet alt det der var på min liste på nær nogen enkelte ønsker her i blandt GinRin Kohaku. Derfor har jeg også set frem mod den første avler jeg skulle besøge i dag nemlig Teradomari Koi Fram. Taradomari skulle efter signet være en af de bedste GinRin Go-sanke avler i hele Japan, en Farm jeg ikke har besøgt før.
Farmen ligge ca. 1 times kørsel i bil fra Nagaoka hvilket er meget langt se i forhold til de fleste andre avler i Niigata.
Men det var turen vær…;-) for her var der bestemt ikke overladt noget til tilfældighederne. Og kvaliteten var helt i top. Jeg komme helt sikkert tilbage til Teradomari Koi Farm

Inspiration fra Teradomari Koi Farm

Resten af dagen brugte jeg på at tjekke op på de sidste tosai samt div indkøb.

Tak for denne gang, jeg glæder mig meget til at frem vise de indkøbte koi i butikken. Og der varer ikke længe før dette er muligt da koiérne fra syd allerede ankommer på mandag d. 23-02-2015. og dem fra nord ankommer torsdag d. 05-03-2015.

Men HUSK når Koiérne ankommer til Koi Team Enghavegaard, skal de først igennem vores karantæne inden de kan fremvises.


Søren
Narita
Tokyo
Japan